Jeg fik i august 2009 godkendt mit kennelmærke "Tiny Fairytale's".
Mit opdræt er et kærligt og seriøst lille stueopdræt. Hvalpe hos Tiny Fairytale's vokser op i stuen sammen med deres mor, mine andre hunde samt familiens tobenede medlemmer. Der er altså ikke tale om et stort kennel-opdræt.
Hvalpene bliver overdynget med kys og kærlighed, er i hænder mange gange dagligt, oplever dagligdagens lyde, møder andre hunde, børn osv. og bliver i det hele taget præget efter alle kuntens regler. Således bliver de både fysisk og mentalt klar til at flytte hjemmefra som ca. 10 ugers (det vurderes individuelt hvornår en hvalp er parat til at forlade sin mor og søskende).
Jeg bruger kun racetypiske, avlsgodkendte, sunde og raske (dyrlægetjekkede og patella-testede) hunde med godt temperament i mit opdræt. Jeg vil stræbe efter, at opdrætte nogle dejlige familiehunde, som kan komme ud i nye gode hjem, og blive elskede familiemedlemmer. Dette er mit primære mål, men forhåbentligt vil nogle af mine hvalpe også egne sig til udstilling og avl, foruden at være pragtfulde familiehunde. Heldigvis udelukker det ene jo ikke det andet!
Jeg ønsker det absolut bedste for hver enkelt hvalp, og vil derfor gøre en stor indsats for at finde det helt rigtige hjem til hver enkelt hvalp. Omvendt ønsker jeg også, at hvalpekøber føler at netop min "kennel" er det rigtige sted for dem at købe deres nye lille hvalp. Derfor ønsker jeg, at møde eventuelle købere inden der laves nogen aftale om køb, og jeg forbeholder mig retten til at vælge mellem mulige købere. Det er altså ikke først-til-mølle princip, der er gældende. Dette er ikke for at være streng, men for at sikre tilfredshed hos alle parter -og især hos hvalpen.
Bemærk venligst: personer under 18 år kan ikke købe hvalp hos mig.
Hvalpe fra Kennel Tiny Fairytale's må kun benyttes til udstilling og avl i FCI regi. Dvs. i Danmark kun i Dansk Kennel Klub.
Når man køber hvalp hos Kennel Tiny Fairytale's er man meget velkommen til at besøge hvalpen og følge dens udvikling i tiden inden den kan flytte hjemmefra.
Mine hvalpe sælges med:
-DKK stamtavle
-Chip - 1. vaccine - 3 x ormekur - dyrlægetjek/sundhedsbog
-Registrering i Dansk Hunderegister
-Hvalpepakke med diverse foder, legetøj, tæppe, halsbånd mm.
-CD med billeder fra fødsel til afrejse
-Hvalpens vægtskema og udviklingsdagbog
-Købskontrakt (DKK's + tillægs)
-"Hotline" til mig -køber er altid velkommen til at kontakte mig!
Er du/I interesseret i en hvalp fra Kennel Tiny Fairytale's, kan jeg kontaktes på:
25 32 70 50
christina.frandsen@jubii.dk
Fortæl/skriv lidt om dig selv, familieforhold, bolig, hvad du vil bruge hunden til (familiehund, udstilling, opdræt mv.), hvad du kan tilbyde hunden af aktivering og socialisering mv.
|